Håndtering af Coronavirus – al undervisning er aflyst fra 12/3-29/3

Vi har i Solrød rideklub valgt at følge Dansk Rideforbunds anbefaling. Dette betyder, at al undervisning skal aflyses, både holdundervisning og eneundervisning.

Desuden vil vi opfordre til, at man ikke samles i rytterstuerne, og at man i det hele taget tænker sig om, og fx ikke skridter af, to og to.

Vi har gjort tiltag til, at vi meget snart får håndservietter i stedet for håndklæder, en sæbedispenser med sensor samt håndsprit.

Til slut vil vi understrege vigtigheden af, at hvis i, eller nogen fra jeres husstand, er i karantæne eller syge, er det ikke tilladt at komme på gården/rideklubben.

Ovenstående gælder fra idag, og foreløbig frem til søndag 29. marts, hvorefter vi vil tage stilling til situationen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen